Før dit barn skifter til Skødstrup Skole
Overvejer du, om dit barn skal skifte til Skødstrup Skole? Du er altid velkommen til at kontakte os.
I Aarhus Kommune har vi delvist frit skolevalg, og det betyder, at forældre kan ønske en anden skole end distriktsskolen for deres barn. Ønsker du at skifte skole, foregår det i to trin:
1: Ansøgning om skoleskift
Udfyld skemaet 'Ansøgning om skoleskift' og indlever det på den skole, du ønsker at skifte til. Skolen undersøger derefter, om der er plads.
Bemærk: Som tilflytter til skoledistriktet skal du senest 14 dage efter flytning ansøge om optagelse. Ansøger du senere end det, kan der ikke garanteres en plads.
2: Udmeldelse af skole
Får du et positivt svar fra den ønskede skole, skal du indlevere skemaet udmeldelse fra skole, til den skole du flytter fra.