I Aarhus Kommune har vi delvist frit skolevalg, og det betyder, at forældre kan ønske en anden skole end distriktsskolen for deres barn. Ønsker du at skifte skole, foregår det i to trin:

1: Ansøgning om skoleskift

Udfyld skemaet 'Ansøgning om skoleskift' (PDF) og indlever det på den skole, du ønsker at skifte til. Skolen undersøger derefter, om der er plads. 
Bemærk: Som tilflytter til skoledistriktet skal du senest 14 dage efter flytning ansøge om optagelse. Ansøger du senere end det, kan der ikke garanteres en plads.

2: Udmeldelse af skole og SFO

Får du et positivt svar fra den ønskede skole, skal du indlevere skemaet 'Udmeldelse fra skole og SFO' (PDF) til den skole og SFO, du flytter fra. 

Læs mere om skoleskift på Aarhus Kommunes hjemmeside.