Dit barns sociale udvikling og trivsel
Vi arbejder tæt sammen med dig om dit barns sociale udvikling og trivsel.
På Skødstrup Skole har vi fokus på både læring og trivsel som hinandens forudsætninger. Vi er fælles om ansvaret for, at alle trives og har det godt.
På alle årgange arbejder vi med klassens trivsel og læringsmiljø. Dannelse i fællesskabet er vigtigt, og vores mål er, at børnene skal lære, at mennesker er forskellige. På den måde bliver klasserne empatiske og forstående, og det enkelte barn bliver mere robust og livsdueligt.
For at sikre det bedst mulige læringsmiljø gør vi bl.a. brug af:
- Trivselsvejledere
- Klasseobservationer
- Læringsmøder
Trivselsvejledere sikrer god trivsel
Vores trivselsvejledere guider og hjælper med forskellige perspektiver på, hvordan stærkere fællesskaber kan styrkes, når eleven, forældre eller personale oplever et problem. Trivselsvejlederen laver en analyse af udfordringen og udarbejder en handleplan for, hvordan man i fællesskab kan løse udfordringen.
Vi står sammen mod mobning
Vi arbejder hver dag for at skabe gode fællesskaber og mulighed for trivsel og faglig udvikling for alle børn på Skødstrup Skole. Vi har en antimobbestrategi, som skal hjælpe i de tilfælde, hvor enkelte børn eller grupper af børn kommer i udsatte positioner - så forældre, elever og medarbejdere alle står sammen om at arbejde med alle børns trivsel.
Godt skole-hjem-samarbejde og god kommunikation
Vi ved, at et godt og tæt samarbejde med forældrene understøtter elevernes læring og udvikling. Derfor har Skødstrup Skole fokus på den gode dialog mellem skole og hjem. Vi vil skabe og opretholde et tæt samarbejde mellem eleven, lærere, pædagoger og forældre, så eleven får den bedst mulige skolegang fagligt og socialt.
Principper for skole-hjem-samarbejdet